Vacciner

Omkring år 1800 gjorde en engelsk landsbylæge en epokegørende opdagelse. Dr. Edward Jenner bemærkede nemlig, at malkepiger sjældent blev syge af kopper - en sygdom, der dengang var meget udbredt, og som dræbte 4 ud af 10. Jenner gættede på, at grunden til malkepigernes modstandskraft var, at mange af dem var blevet udsat for en langt mildere koppeform, ko-kopper. I et eksperiment, der skulle vise sig at være grundlaget for hele vaccinationstanken, tog han lidt væske fra et ko-koppesår hos en malkepige og sprøjtede det ind i armen på en sund og rask dreng, der aldrig havde haft hverken ko-kopper eller kopper. Seks uger senere gav Jenner drengen en indsprøjtning med væske fra et koppesår. Og eksperimentet lykkedes (heldigvis): Drengen blev ikke syg efter indsprøjtningen, og han fik aldrig den frygtede sygdom, der dengang dræbte millioner af mennesker, og som gav følgesygdomme som blindhed, dybe ar og deformiteter hos mange af de overlevende.

Jenner havde opdaget et af de grundlæggende principper ved immunisering: At bruge et relativt harmløs fremmedlegeme til at fremprovokere en immuneffekt som beskyttelse mod en langt værre sygdom.

Omkring år 1900 havde man udviklet vacciner mod nogle af tidens store dræbere: Rabies (hundegalskab), difteritis, tyfus og pest foruden kopper. Alligevel mødte tanken om vaccination megen modstand. Tanken om med vilje at udsætte nogen for at få sprøjtet en potentielt farlig mikrobe ind i kroppen blev mødt med modstand blandt mange – både blandt læger, politikere og almindelige mennesker. Det tog lang tid, før skeptikerne blev overbevist om, at de mange fordele opvejede de få risici.

Vores immunsystem har til opgave at nedkæmpe sygdomme. Mange infektionssygdomme, som man først har haft én gang, kan man ikke få igen, fordi immunsystemet straks kan genkende og uskadeliggøre sygdommen, hvis man udsættes for den på et senere tidspunkt. Og netop dette udnytter man i vacciner. En vaccine skaber aktiv immunitet ved at fremprovokere en reaktion fra immunsystemet. Lidt firkantet sagt lærer man kroppens forsvarsmekanismer at genkende og ruste sig til kamp mod alvorlige sygdomme - inden man bliver smittet for alvor.

Formålet med vacciner er at beskytte den enkelte mod at blive syg og mod at sprede smitte. Derfor er vacciner både en fordel for den enkelte og for hele samfundet. I første omgang er formålet med en vaccine at beskytte befolkningen mod alvorlige sygdomme og lidelser. Men på sigt er formålet ofte helt at udrydde en sygdom, som det fx er tilfældet med kopper.

Læs mere om, hvordan man udvikler en ny vaccine trin for trin